Hvem er vi?

LIDT OM OS SELV …
Bethaniakirken - blev stiftet den 4. april 1887 med 80 medlemmer under navnet ”Aalborg Kirkelige Missionsforening” -
I dag er der ca. 300 medlemmer i menigheden - Alle kan frit deltage i gudstjenester og arrangementer i kirken - menigheden ledes af et menighedsråd, der vælges på demokratisk vis - menigheden er selvfinansierende via gaver fra medlemmer og modtager ikke statstilskud til drift -
Bethaniakirken er én af godt 60 kirker i Aalborg Kommune (i Danmark er der ca. 300 frikirker) - vi er en kirke, hvor vi ikke skal følge bestemte ritualer – liturgi - Bethaniakirken er den af et nationalt fællesskab i Det Danske Missionsforbund, men er en selvstændig menighed
VI TROR
 - at der findes en levende Gud, som er menneskets skaber og livets opretholder - at alle mennesker er skabt i Guds billede og elsket af ham - at Bibelen er Guds tale til alle mennesker på ethvert sted og til enhver tid - at Gud sendte sin søn, Jesus Kristus, til verden, for gennem Ham at give sig til kende for hele menneskeheden - at Gud i Jesus Kristus inviterer det enkelte menneske til en levende relation med Ham - at Jesus Kristus døde for alle mennesker, at Han opstod fra de døde og lever i dag - at Gud hører bøn.

VISION -
At være et åbent, bredtfavnende fællesskab med Jesus i centrum - En menighed for alle generationer og alle nationaliteter
INTERNATIONAL MISSION
BETHANIAKIRKEN – en del af international mission Vi kan ikke som aktive medlemmer sidde i vore trygge hjem og via tv se på alle de nødlidende mennesker, der findes rundt om i verden (bl.a. væbnede konflikter, tørke). Derfor er vi også med en international mission, der bringer nødvendig bistand (mad/klæder/sygepleje m.v.) og evangeliet til dem, der er nødlidende.
På Grønland, Jakobshavn har et børnearbejde, der begyndt i 1980, udviklet sig til en livskraftig menighed, der netop har bygget ny kirke.

I Rumænien har vi været med siden det blev muligt at komme ind bag det nedbrudte jerntæppe med først flere nødhjælpstransporter og med støtte til et missionærpar, der er udsendt fra menigheden til det østlige Rumænien, hvor der, trods landets forbedrede situation, fortsat er stor nød.

I Ghana er der et børnehjemsarbejde (forældreløse børn). I Thailand har vi været med i mere end 60 år. Det begyndte med misisonærer, der arbejde med syge- og sundhedsopgaver blandt spedalske.

Og i dag støttes i Chiang Mai et større mediecenter (”Fredens Stemme”), der producerer radio- og tvudsendelser og udsendes via lokale medier til de fjerneste egne og nabolandende. Længere mod nord i byen Udon Thani støtter vi en fængselsmissionær, der arbejder udfra en oprettet kirke i det lokal fængsel. På grænsen til Burma (Myanmar) støtter vi et arbejde blandt etniske flygtninge i grænselandet. De søger ly for massakrer, udrensning af kristne, nedbrændte landsbyer m.v. i en flygtningelejr.

AIDS Care er et missionsprojekt fra Bethaniakirken. AIDS Care arbejder i Nordthailand med - støtte til aidsramte børns skolegang - støtte til aidsramte familier - besøg i hjemmene og på sygehuse - undervisning og rådgivning - engelskundervisning - søndagskole, teenagearbejde - sommerlejre og udflugter